Studiestøtten til studerende med psykiske og neurologiske handicap kommer lige nu i udbud med jævne mellemrum. Flere organisationer mener, at dette skaber usikkerhed for de studerende, som modtager støtten, da de mister et holdepunkt i deres uddannelser. Ifølge dem skal udbuddet fjernes.
Portræt: Maja er en af de mange tusinde studerende, der har skiftet leverandør af studiestøtte midt under sin uddannelse. Det er problematisk, da det kan tage meget tid og energi at sætte en ny støtteperson ind i ens livssituation. Foto: Oskar Hammer Sylvestersen
Af Oskar Hammer Sylvestersen
Med en cocktail af diagnoser, der tæller ADHD, depression og angst kan det være svært for en studerende som Maja at tage en uddannelse. Når hun ikke ved, hvilket funktionsniveau hun vågner op til, og hvor meget hun kan overskue igennem dagen. Når hun har angst for at snakke og være sammen med andre. Når hendes medstuderende dømmer hende på grund af hendes diagnoser, inden de overhovedet har lært hende at kende. Når hun har mørke tanker og mangler nogen at snakke med, kan det være svært for en studerende som Maja at tage en uddannelse. Maja er derfor en af de 29.000 studerende i Danmark, der til daglig får det såkaldte specialpædagogiske støtte, eller som det hedder i daglig tale; SPS-støtte.
”Jeg havde ikke været i live i dag uden min SPS-støtte”
For studerende som Maja kan SPS-støtte være forskellen, der gør, om de får en uddannelse eller ej. Og for Maja har denne forskel være altafgørende;
”Hvis jeg ikke havde min SPS-støtte, så var jeg ikke kommet igennem uddannelsen. Det lyder lidt hårdt, men det er en realitet. Jeg havde ikke været i live uden min SPS-støtte. Studiet har været noget, der har holdt mig i live. Det har givet mig motivation, når jeg har været virkelig deprimeret, og jeg ikke har kunne leve for mig selv, så har været der for mig. Det er en stor del af mit liv og min identitet. Og hvis jeg ikke havde haft min SPS-støtte, havde jeg ikke kunne blive på uddannelsen.” Fortæller Maja.
Flere organisationer udtaler nu, at det er kritisabelt, at denne vigtige, for Maja livsreddende, studiestøtte med jævne mellemrum bliver sendt i udbud. For når der skiftes leverandør af støtten, betyder det et stort skift for de studerende. En af kritikkerne af udbudsprocessen er Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.
”Det er et stort problem at de studerende skal igennem de her skift, når der er udbud. Vi oplever, at studerende kommer i klemme i systemet og bliver glemt i overgangene mellem forskellige udbydere af SPS-støtte. Mange studerende skal skifte deres støtteperson, og det er enormt skadeligt for den enkelte, fordi man skal udlevere sig selv igen til den nye støtteperson, og man derfor mister noget fodfæste på studiet”.
Denne kritik kan Maja nikke genkende til, da hun har oplevet det på egen krop. Hun har nemlig selv skulle skifte leverandør af sin SPS-støtte midt under sin uddannelse:
”Det tager et halvt år at sætte en ny støtteperson ind i ens forhold. Det kræver, at man som person skal åbne sig ekstremt meget op overfor hinanden. Det kræver, at man som støtteperson skal vide, hvad der fungerer for den studerende. Det er noget meget sårbart. Du deler rigtig meget. Du deler ud af de mørkeste tanker, og det er ikke let med en, man ikke kender” fortæller Maja, og fortsætter;
”Da jeg skiftede leverandør, vendte det hele mit liv på hovedet. Hele min støtte og det netværk, jeg havde, fungerede rigtig, rigtig godt. Jeg havde endelig sat tingene op, som det skulle være, jeg havde endelig fået tingene til at køre, som de skulle. Da jeg skiftede leverandør, ødelagde det simpelthen nogle ting for mig.
SPS-støtte har ikke altid været i udbud
Tidligere forholdt det sig sådan, at det var de enkelte uddannelsesinstitutioner, der styrede deres SPS-støtte. Dette betød, at uddannelsesinstitutionerne kunne styre, om de selv ville klare opgaven internt eller hyre leverandørerne udefra. Dette ændrede sig dog i 2016, hvor det blev besluttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet, at SPS-støtten nu skulle i offentligt udbud. Udbuddet i 2016 galt indtil 2020. Udbuddet var bygget sådan op, at der var en fast aftale på to år, hvorefter aftalen kunne forlænges i ét år ad gangen. Det nye udbud i 2020 blev bygget op på samme måde, hvor de to første år er faste, og vi nu er inde i den periode, hvor udbuddet bliver forlænget med ét år ad gangen. Der skal senest være udbud igen i 2026. Denne sammensætning, hvor udbuddet bliver forlænget i et år ad gange, skaber også kritik. For det betyder, at ikke nok med, at de studerende måske skal skifte leverandør, så er der ikke en fast dato for, hvornår dette skift kommer.
Der er brug for stabilitet
Louise Bøttcher, lektor i neuropsykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet, genkender også behovet for stabilitet i SPS-støtten:
”Hvis man har en mentor, vil der være en indkøringsperiode, hvor man finder ud af, hvad det helt nøjagtigt er, denne studerende har brug for, og hvis der er udskiftning i støttepersoner, vil det selvfølgelig gå ud over kvaliteten af sådan et støtteforløb, da det altid tager tid at etablere et samarbejde.” Fortæller Louise Bøttcher, og uddyber;
”Det er nogle sårbare studerende, vi har med at gøre. Selv med SPS-støtte skal de typisk også bruge ekstra energi på at søge dispensation og alt muligt andet, så de har faktisk meget ekstra arbejde i forvejen. Og hvis der så oven i det kommer, at de løbende skal tilpasse sig til en ny mentor, så vil det være en endnu større udfordring for nogle i forvejen sårbare studerende.”
En af leverandørende af SPS-støtte på de videregående uddannelser er Studenterrådgivningen. Også her kan de genkende problemet i, at SPS-støtten løbende kommer i udbud:
”Jeg synes ikke, at det er en god ide med overgange, hvor man skal skifte en fast kontaktperson ud. Vi kan i vores tilfælde se, at det betyder rigtig meget, at man har en god alliance med sin støtteperson, og at man kan fortsætte forløbet gennem hele uddannelsen. Der var et udbud i 2020, hvor vi tabte nogle områder til en anden leverandør. Jeg ved ikke så meget om, hvordan det er gået de studerende, efter vi har ophørt samarbejdet, men vi vidste noget tid i forvejen, at der var en del studerende, der skulle skifte leverandør, og her kunne vi se, at det skabte stor usikkerhed, fordi de studerende ikke vidste, hvad der kom.” Fortæller afdelingsleder for SPS i Studenterrådgivningen, Bo Rump.
Denne usikkerhed for hvad der kommer, oplevede Maja også, da hun skulle skifte leverandør af støtteperson:
”Da jeg fik at vide, at jeg skulle skifte støtteperson, græd jeg. Jeg stortudede. Jeg har det rigtig svært med store forandringer i mit liv. Jeg var vred, og jeg var meget ked af det. Jeg sagde til min støtteperson, at jeg ville klage. Jeg ville kæmpe imod det her, hvad kan jeg gøre? ” Fortæller Maja, og fortsætter;
”Min støtteperson fortalte mig, at der ikke er noget at gøre, og at det er ministeriet, der har taget beslutningen. Jeg synes, det er så uretfærdigt, for der er aldrig nogen i hele denne proces, der har spurgt mig, hvad jeg synes, der var bedst, eller hvad jeg ville.”
Som Maja fortæller, er det Forsknings- og Uddannelsesministeriet, der har bestemt, at SPS-støtte skal i udbud. Men det er der en række organisationer, der nu mener, skal ændres.
Portræt: Majas er lige nu i gang med at skrive sit speciale Foto: Oskar Hammer Sylvestersen
Udbud kan trykke på kvaliteten
Danske Universiteter, De Studerendes Fællesråd, Danske Handicaporganisationer og Sammenslutningen af Unge Med Handicap har nu sammen foreslået, at udbuddet af SPS-støtte skal fjernes. Der skal i stedet etableres en ordning tæt på uddannelserne uden udbud. Hos De Studerendes Fællesråd beskriver de en eventuel løsning således;
”Vi mener, at man skal lade institutionerne selv stå for den her SPS-støtte, eller lade dem indgå individuelle aftaler med leverandører, som de har tillid til. Eller som minimum at der er længere mellem udbuddene. Udbudsprocessen er et stort problem for den enkelte studerende, da de kan miste deres SPS-støtte i den her overgangsperiode. Fortæller Esben Bjørn Salmonsen, forperson i De Studerendes Fællesråd
Der kan dog gives det argument, at udbud er sat i verden for, at vi som samfund kan spare penge og give opgaver til private, som kan løse dem billigst muligt og til den bedste kvalitet. Men dette argument køber direktøren for Danske Universiteter, Jesper Langergaard, ikke i den pågældende problematik.
”SPS-støtte er en kompleks størrelse, og det kræver en stor indsigt i problemerne. Det er et fortroligt og tæt sammenarbejde mellem den studerende og støttepersonen, og hvis man hele tiden skifter ud, så kommer der ikke den samme kvalitet i den hjælp, de studerende kan få. Der er derfor nogle områder, hvor udbud ikke giver mening, fordi det, fremfor at skabe konkurrence og lavere pris, kan trykke på kvaliteten. Det kan skabe nogle ustabile rammer for en støtteordning, hvor der netop er behov for noget stabilitet og kvalitet. Så det her med at udbud altid giver en bedre ydelse, er jeg ikke sikker på gælder for alle områder, og jeg kan høre fra universiteterne, at det ikke gælder her.”
Maja er enig i, at det ikke giver mening med udbud af SPS-støtte.
”Jeg ved godt, at der er nogle ting, der skal i udbud, men når det kommer til noget så sårbart som studerende som mig, der har et handicap, er det så essentielt, at vi får stabilitet om den hjælp, vi har brug for. ” Fortæller Maja, og fortsætter.
”Jeg tror ikke helt, at folk tænker på psykisk handicap på samme måde som fysisk handicap. Men SPS-støtten er mine krykker. Det er min kørestol. Det er min hjælp.
Comments